SkovTrup AAA Kreditværdighed

 

Robinie (Pseudoacacia)


Lav dit eget projekt i haven

Lav dit eget projekt i haven med dette flotte og rustikke træ. Robinietræ er et oplagt valg til projekter i haven, hvor du ønsker smukt træ med lang levetid og minimal pleje. Robinietræ er fra naturens side yderst slidstærkt og modstandsdygtigt over for det danske vejr og klima. Styrken, holdbarheden og fleksibiliteten af robinietræet har gjort den særdeles velegnet til udendørs brug.

Robinien dyrkes i bæredygtige EU-regulerede skovbrug og er naturligt modstandsdygtig over for råd og svamp. Derfor har robinien et minimalt behov for pleje og kan stå uden vedligholdelse i mange år frem. 

Hos SkovTrup finder du Danmarks største lager af miljørigtigt robinietræ. Du finder hele vores store udvalg af produkter i robinietræ samt inspiration og praktiske tips om anvendelse på vores hjemmeside.

 

Om Robinie

Robinie er en planteslægt indenfor ærteblomstfamilien og har fået artsnavnet pseudoacacia (uægte akacia) idet den har en ydre lighed med den ægte acacia, som fortrinsvis gror i det tropiske område. Der er dog tale om to helt forskellige plantetyper som ikke må forveksles. 

Træarten har flere danske navne foruden Robinie (rubinia) som fx. Akacie (acacia, akasia), Uægte / Falsk akacia, Bælgtorn, Bønnetræ, Ærtetræ, og Uægte slåen.

Navnet Robinie stammer fra Henrik IV´s hofgartner Jean Robin (chef for den botaniske have i Paris) der i ca. år 1601 indførte planten til Europa fra det Nordamerikanske kontinent. Som mange andre indførte træsorter blev denne afprøvet i skovbruget og ses nu her godt 400 år efter udbredt i Syd og Østeuropas skove og hegn. Robinie (rubinia) regnes som en af de mest udbredte løvtræarter efter Eucalyptos og Poppel og betragtes derfor på ingen måde truet.

Vækst og udseende

Robinie træ udmærker sig ved en hurtig vækst i ungdommen. Ved ca. 25-30 år aftager højdevæksten og træet opnår kun sjældent højder der overstiger 25 meter. Diametertilvæksten fortsætter efter denne alder, og der er eksempler på træer med diametre på 120 cm målt 1,30 m over jorden. 

Grenene er glatte og er forsynet med akselbladtorne. Bladene er uligefinnede med ovale småblade. Løvspringet sker sent på året - her i Danmark omkring Maj / Juni. Blomstring sker kort efter typisk med hvide eller røde ærteblomster der indeholder betydeligt indhold af nektar og hjemsøges derfor flittigt af bier. 

Træet (veddet) har en smal (5-10mm) hvid/gullig splint (træets vandførende lag). Kernetræet har en farve der varierer fra gyldent til grønligt. Barken (rubinia) er tyk og udpræget skorpebark. 

Opgørelser fra 1978 fortæller, at der i Europa alene fandtes ca. 860.000 ha, heraf med Ungarn som topscorer med ca. 268.000 ha.